Kategoriarkiv: Invitation

Invitationer til Klyngens borgere

Kom og vær med! Invitation til fremtidens landsby

Kom og vær med! Invitation til fremtidens landsby

Kom og vær med! Invitation til fremtidens landsbyKom og vær med! Invitation til fremtidens landsby

INVITATION TIL EVENT 2019

LANDSBYTRÆF I HÆRVEJSKLYNGEN

I SAMARBEJDE MED LANDDISTRIKTERNES FÆLLESRÅD.

Her kan i mærke energien fra fremtidens landsby.

Til Foreninger, erhvervsdrivende, organisationer, institutioner m.v.
samt øvrige medspillere i fremtidens landsby i hele landet.

Lørdag den 27. april kl. 11–16, afholdes der Event 2019, Landsbytræf i Hærvejsklyngen, i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd. Vi vil gerne invitere jer til at deltage, og fortælle om jeres syn på fremtidens landsby og det gode landsbyliv i årene fremover. Eventen afholdes for at sætte fokus på Klyngesamarbejde, og for at sætte fokus på fremtidens gode landsbyliv.

Vi inviterer derfor alle relevante aktører i fremtidens gode landsby: Skoler, brancheorganisationer for boligforeninger, kreditforeninger, boligformidlere, byggefirmaer, arkitekter, energi, miljø, kollektiv trafik, sundhed, naturorganisationer, lokale aktører, økologer, landbrug og fødevarer, turismeorganisationer, DGI, og hvem der ellers kunne have indflydelse på, og ideer til, livet i fremtidens landsby, herunder naturligvis også kommune, udviklingsråd, dagligvarebutikker m.v.

Eventen afholdes i og omkring Aktivitetshuset, Lindevej 7, 6682 Hovborg. Her vil det være muligt at booke jeres eget energifelt (stand). Energifelterne sammensættes efter aktiviteter og behov. Centralt i hallen vil der være et tingsted med forskellige indlæg og debatter, hvor I også har mulighed for at være med til at sætte dagsordenen omkring landsbylivet og komme til orde med korte indlæg dagen igennem.

Vi håber, at mange har lyst at være med. Vi ser frem til at høre fra jer og vil gerne have jeres ønsker til størrelsen på Jeres energifelt ved tilmeldingen, samt om I ønsker, at komme med et indlæg til debatten på ca. 5-10 min.

Booking af Energifelt skal ske til Kirsten Bruun på: kp.bruun@gmail.com

Af hensyn til den videre planlægning vil vi meget gerne have jeres tilmeldinger senest den 20. marts, men meget gerne før.

Ved yderligere ønske om information kan følgende kontaktes:

Kirsten Bruun: 5133 3129 / kp.bruun@gmail.com
Kristian Pedersen: 2860 2488 / kr.b.ped@gmail.com
Thomas Nørager Matthesen: 4160 1134 / matthesen@icloud.com
Noa Jankovic: 53850132 / noa@landdistrikterne.dk

 

Læs mere om eventen her: brev deltagelse i landsbyevent 2019

Hent invitationen her: indbydelse firmaer, organisationer m.v. landsbyevent

Se overblik over “energifelterne” her: klyngemessen kasser med energifelter

Hærvejsklyngen og Landdistrikternes Fællesråd inviterer hele Danmark til landsbytræf

Lørdag den 27. april afholdes landsbytræf i Hærvejsklyngen. Fokus er på livet i fremtidens landsby, og der skal vendes emner om alt lige fra bosætning og økologi til sundhed og kultur.

Hærvejsklyngen og Landdistrikternes Fællesråd inviterer hele Danmark til landsbytræf

Landsbyklyngen bestående af de fem byer Bække, Hovborg, Lindknud, Gesten og Gjerndrup er i fuld gang med at etablere et samarbejde på tværs. Fra starten har der været store visioner og ambitioner, for byerne vil løfte i flok og skabe et tillokkende miljø både for gæster og beboere, og nu er det igen tid til at stikke hovederne sammen.
Unge familier begynder i stigende grad at søge mod landsbyerne, og samtidigt bliver vi også markant flere ældre i samfundet. Det er tydeligt, at de små samfund kan rigtig meget, når det kommer til at skabe nye måder at leve på med masser af livskvalitet, og de er også gode til at byde på autentiske oplevelser til vores turister. Men spørgsmålet er, hvordan vi i landsbyerne takler nogle af morgendagens muligheder og udfordringer? Det vil Hærvejsklyngen gerne invitere flest muligt til at svare på.

Formanden for Hærvejsklyngens styregruppe, Thomas Matthesen, fortæller:
– Vi glæder os til at drøfte bud på, hvordan sådan noget som boliger skal se ud, hvad det er for en kreditgivning vi vil se, der måske også markant anderledes end i dag. Derudover vil vi gerne høre om bæredygtighed, den selvforsynende landsby, det sunde liv, kultur og meget mere.

Det hele sker den 27. april 2019 i Hovborg Aktivitetshus Lindevej 7, 6682 Hovborg fra klokken 11 – 16.

Alle er velkomen til at deltage med relevante besyv og gode inputs til dagsordenen, så vi alle sammen kan blive lidt klogere på, hvad fremtiden skal rumme.

Livet i fremtidens landsby er vi fælles om
Landsbytræffet kommer i denne gang til at foregå med stande som såkaldte energifelter, hvor bl.a. DGI, kreditgivere, boligselskaber, arkitekter, økologer, energiselskaber og Hærvejsklyngens bosætnings- og turismegrupper er med. Ungegruppen vil vise, hvordan de arbejder med e-sport og spejderne deltager med aktiviteter for børnene. Landdistrikternes Fællesråd og flere vil bidrage med oplæg og indspark i løbet af arrangementet, så vi kan få dækket et bredt spektrum af tiltagsområder. Ligeledes bliver de pågældende folkeskoler engageret i projektet, så eleverne selv kan komme med ideer til fremtidens landsby.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, fortæller:
– Vi er enormt bevidste om, at arbejdet i landsbyklynger starter nedefra og skal være lokalt forankret. Det er her, der kan arbejdes hen imod et fælles mål, og derfor håber vi, at så mange som muligt er villige til at gøre samarbejdet optimalt.

Han suppleres af formanden for Hærvejsklyngens styregruppe, Thomas Matthesen:
– Det er vigtigt for os at vise, at man som klynge har mange muligheder, men også hvor vigtigt det er at række ud mod hele landet. Derfor har vi til landsbyeventet lagt vægt på, at de aktører vi gerne vil have til at deltage, rækker ud mod fremtiden og kan komme med hver deres bud på livet i fremtidens landsby.

Kirsten Bruun, Hærvejsklyngen
mail: kp.bruun@gmail.com – tlf. 51 33 31 29
Cecilie Høj, Studentermedhjælper Landdistrikternes Fællesråd
mail: cdh@landdistrikterne.dk – tlf. 53 85 01 29

Se de nye film om Hærvejsklyngen

Søndag d. 24. februar var der premiere med 100+ gæster i Brørup Bio, og nu kan du se de filmene om vores fem fantastiske byer her!

Filmen om Hærvejsklyngen
Filmen hvor du møder de fem byer og mennesker fra hele området. De to vandrere går turen fra Hærvejen og gennem vores område. På deres vej oplever de en masse af de smukke og særlige steder vi har i vores klynge. Se med her:

Filmen om eventyret der har rod i vores fælles historie i Hærvejsklyngen.
Her er en længere version af filmen om Hærvejsklyngen. Skuespiller Jens Arentzen lægger stemme til en eventyrfortælling om vores byer, hele området, og ikke mindst vores fantastiske fælles historie som er helt særlig her hos os.

Filmene er produceret af Birds Eye Pictures

En stor tak til alle medvirkende!

Kom med til en snak om stier i Hærvejsklyngen

Kom med til en snak om stier i Hærvejsklyngen

KOM OG FÅ EN HYGGELIG AFTEN OG EN GOD SNAK OM STIER I HÆRVEJSKLYNGEN

Hvornår: Torsdag den 7. februar kl. 18.30til omkring kl. 21.15
Hvor: ”Huset”, Lindevej 7A, 6682 Hovborg

Tilmelding: Send en e-mail til naturogmennesker@gmail.com eller tilmeld dig på denne facebook-begivenhed: https://www.facebook.com/events/348310512421263/

Dette er en opfølgning på det første stimøde, som foregik den 4. juni 2018.
Det er IKKE en forudsætning at have deltaget i det første møde.

• Jeg vil bl.a. fortælle om stiforslagene fra det første stimøde og oplevelsesrige områder.
• Der bliver også mulighed for at snakke om stiforslagene.
• Arne Madsen, formand for Kongeåstiens styregruppe, fortæller om hvordan de lavede Kongeåstien.

Inviter meget gerne din nabo med 🙂

Mange hilsner fra
Trine F. Theede
naturogmennesker@gmail.com
Kandidat i Naturforvaltning, Københavns Universitet. Kommer fra Rødding.

Nyt fra arbejdet i Hærvejsklyngen

Nyt fra arbejdet i HærvejsklyngenDe forskellige grupper i hærvejsklyngen er kommet rigtig godt i gang med arbejdet, for at sætte skub i udviklingen i klyngens landsbyer, Lindknud, Bække, Gesten, Gjerndrup og Hovborg.

Vi valgte fra starten, da vi søgte om at blive klynge, to temaer: Bosætning og Turisme. De to arbejdsgrupper har allerede flere gode forslag til udvikling på områderne. Så er vi så heldige at vi er blevet udvalgt til at tage del i DGI og VELUX Fondens Projekt Unge i Landsbyklynger, noget vi sendte ansøgning om her i efteråret.

Der er allerede gang i et projekt med E sport for unge.

Så har vi jo optaget en film, som flere af jer her i Hovborg var involveret i. En 5 minutters film, der fortæller om nogen af de mange muligheder vi har i vores fantastiske naturområde. Den er færdig og meget flot.

Herudover får vi lavet en to minutters ”turistfilm” målrettet til de turister, der kunne tænke sig at komme til området.

Det hele bliver præsenteret ved en gallapremiere i Biografen i Brørup den 24. februar kl. 14.00.

Men da vi gerne vil holde en fin gallapræmiere, ligesom i Hollywood, med lidt godt til halsen og rød løber og det hele, skal der jo være lidt mere at byde på. Derfor har vi fået Bird Eye Pictures, som har optaget filmen, til at lave en halv time med nogle af de flotte optagelser som de har i kassen.

De har fået skuespilleren Jens Arentzen ( I kender ham sikkert bedre som Ulrik i Matador) til at indtale tekst til den halve time, vi har lavet en lille ”H.C.Andersen” historie der passer til de flotte billeder. Vi vil selvfølgelig invitere både Jens Arentzen og de to skuespillere der er med i filmen til premiere.

Hærvejsklyngen har flere spændende arrangementer på tapeter her i foråret. I slutningen af marts bliver der en ”studietur” for klyngens lokalråd og andre foreninger. Programmet er ikke helt færdigt, men vi satser på at besøger nogle andre landsbyer, der også er sluttet sammen i en klynge + noget ”tant og fjas” undervejs. Vi kører med bus.

Der arbejdes også en del i arbejdsgrupperne og i styregruppen med kollektiv trafik, så det kommer der også mere om i løbet af forsommeren. 

Den 27. april bliver der et stort event i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd. Det bliver i Hovborg med deltagelse af en masse aktører. Det bliver bygget op som en slags messe med stande, vi kalder det ikke stande aktørerne får, vi kalder det energifelter. Der skulle gerne genereres en masse positiv energi til fremtidens landsbyer. Vi har allerede tilsagn fra en del, der gerne vil være med. Der bliver energifelter hvor man kan få en snak om Sundhed, bæredygtighed i landsbyen, transport i fremtidens landsby, kreditgivning til huse og byggeri, boligselskaber skal komme med bud på fremtidens byggeri til både unge og ældre, skolerne deltager med elevernes bud på hvordan de kunne tænke sig at bo o.s.v. Det kommer I til at høre meget mere om.

Midt i hallen bliver der et Tingsted, hvor der hver halve time bliver et kort oplæg fra en af aktørerne med efterfølgende debat. Det hele foregår fra kl. 11 – 16 den 27. april.

Klyngens arbejdsgrupper deltager selvfølgelig også, hvor de kommer med deres bud på fremtiden i vore landsbyer. Vi vil også invitere de andre landsbyer i kommunen. Biblioteket, kommunen, spejderne, ældresagen er blot nogle af de der også deltager.